For at understrege nødvendigheden af at gøre omgivelserne tilgængelige for alle borgere vedtog Europarådet d. 15. februar 2000 en resolution som introducerede principperne om Design for alle i uddannelsesprogrammer. Disse uddannelsesprogrammer skal være for alle som arbejder professionelt med at skabe omgivelser indenfor arkitektur og design.
(Resolution ResAS (2000)
Denne resolution blev udarbejdet af det europæiske ekspertpanel indenfor tilgængelighed og organiseret under det svenske formandskab for EU i Linköbing den 25. 26. april 2001.
AAOutils projektet søger at udvikle en serie pædagogiske redskaber og metoder som medvirker til at realisere dette.
Samtlige deltagerlande etablerer et netværkssamarbejde med nationale eksperter indenfor området, eksempelvis handicap-organisationer, arkitekt- og designforeninger samt uddannelsessteder og relevante ministerier.
Disse eksperter vil være nært tilknyttet i projektets løbetid. De vil først og fremmest tjene som vigtige informationskilder indenfor deres specifikke fagområde. De vil også kunne bidrage med anbefalinger og erfaringer gennem hele projektforløbet ligesom de deltager aktivt i udbredelsen af resultaterne.
På baggrund af uddannelsernes nuværende studieplaner og videreudvikling vil det nødvendige og fortløbende netværkssamarbejde resultere i en bedre praktisk gennem førelse på såvel nationalt som internationalt niveau.
Opgaven for Arkitektur&Design på Aalborg Universitet er udover etablering af netværk at udvikle og teste konkrete uddannelsesværktøjer. ANLH og SARP vil være ansvarlige for at udvide det internationale netværk i den Europæiske Union.
Målet er at forstærke projektets politiske dimension og koordination med andre initiativer indenfor design for alle i Europa.